Gym 53 

  - Vi har gjort det til vores varemærke, at have tid og plads til alle

  Gym 53

Klik her for at redigere underoverskriften.

Holdplan

Klik på linket og tilmeld dig det hold du ønsker at deltage på.

Husk at afmeld i god tid, hvis du er forhindret i at komme.


Biking

Biking er konditionstræning som foregår på vores BodyBikes mens instruktøren guider dig gennem timen og motiverer dig løbende. Timerne er bygget op i blokke og vi kører i forskellige tempi alt efter musikken. Biking er til dig, som ønsker høj kalorieforbrænding og vil i bedre form.

Uanset hvilket niveau du er på, er Biking en effektiv time, hvor du forbedrer din kondition. Biking timerne giver dig variation i tempo og intensitet, så du får en varieret træningstime.

Instruktører: Lene, Søren, Lena, Rolf, Claus, Winnie

Toughest OCR

Obstacle Course Racing er et forhindringsløb som afholdes flere gange om året i bla. Danmark
Vi har flere fra centeret som deltager i dette, derfor tilbyder vi nu en målrettet træning med henblik på at blive "Fit" til OCR.

Instruktør: Martin

Sommerfit

Til dig som ønsker at være klar til stranden og sommertøj.....Vi træner alle muskelgrupper, vejleder i kost, varierer træning hver gang og vi leverer massere af inspiration.

Instruktør: Martin

Body Toning

Body Toning er baseret på opstrammende øvelser for hele kroppen.

Body Toning timens indhold kan variere fra gang til gang, men som grundregel er træningen altid begyndervenlig. Holdet er for dig, der ønsker at blive strammet op fra top til tå og få øget styrke.

Der benyttes redskaber som f.eks. håndvægte, træningselastikker, gulvtæpper og lignende.

Instruktør: Sus


Morgengymnastik

Kom til morgengymnastik og start dagen ud med et smil på læben. Der bliver lavet gulvøvelser, hvor vi kommer hele kroppen igennem.

Instruktør: Lene


Funktionel træning

Funktionel træning er en effektiv træningsform med fokus på både konditions- og styrketræning. Timen består af funktionelle øvelser, der er hentet fra styrkeløft og vægtløftning, gymnastik samt flere andre sportsgrene. Funktionel træning gør dig både stærkere, hurtigere, mere eksplosiv og mere udholdende. På holdet træner du med forskellige redskaber såsom; vægtstænger, kettlebells, medicinbolde, sandsække, sjippetorve og andet funktionelt træningsudstyr som racks og ringe.

Instruktører: Frank

Cirkeltræning

Cirkeltræning er for dig som ønsker at forbedre din muskeludholdenhed og styrke samt træne de store muskelgrupper som ben, baller, mave, ryg og arme. På en time vil du få trænet kroppens store muskelgrupper igennem en række styrkeøvelser. Der er fokus på muskeludholdenhed, altså mange gentagelser af samme øvelser.


Instruktør: Lone

T.I ( Træning / Inspiration)

Et hold for alle. Meningen med holdet er at du kan få ny viden, nye øvelser og træningsprincipper set i forhold til al træning i centeret. Kredsløb, teknik, styrke, osv. Altså, når du har brug inspiration eller nyt input til træningen.

Instruktør: Martin

Zumba / Zumba Gold

Zumba er latinamerikansk dans omsat til sjov og effektiv træning, der giver lige så meget livsglæde som kondition. Trinnene er varierede men simple, så alle kan være med. Zumba er sjovt - og meget populært. Musikken vil få dig i rigtig godt humør - og du forbrænder masser af kalorier.

Instruktører: Ada og Susan

SkillMill / Cross

Et helt nyt træningsprincip som er bygget op omkring SkillMill - cardiomaskinen. Meget effektiv træning, hurtigt overstået og så bliver du mega fit.

Instruktør: Martin

Strong by Zumba

HITT - High Interval Training, supereffektiv interval træning i "sync" med musikken. Du træner hårdere og bliver stærkere.

Interval træning

Vi træner forskellige former intervaller, bl.a Tabata (20-sekunders intervaller for fuld gas + 10 sekunders pause. Dette gentages 8 gange), HIIT(Høj Intensitet Interval Træning), cirkeltræning, gulv øvelser med fokus på ”core”, m.m.
Intervaller øger konditionen, fedtforbrænding og  kroppens iltoptag.
Vi bruger mest ”body weight” øvelser, hvor alle kroppens muskler bliver engageret, men til nogle øvelser bruge vi også kettlebells, små håndvægter, pads eller andre redskaber.
Vi starter altid med en god effektiv opvarmning og slutter af med en passende udstrækning.